Læs nyhedsbrevet i din browser

Vi holder hjulene i gang – ansvarligt og sikkert!

Det er en udfordrende tid vi befinder os i og som mange andre virksomheder har også vi et øget fokus på at løse de udfordringer som Covid-19 bringer med sig. Vi forsøger på bedste måde at holde hjulene i gang og have fokus på den værdi, vi bidrager med til industrien samt at sikre arbejdet ALTID bliver gjort på sikker vis. Vi gør vores del og gør det ansvarligt.
 
I denne udgave af nyhedsbrevet kan I læse mere om, hvad vi gør for at beskytte os selv og andre imod Corona-virus, og så kan vi endelig løfte sløret for en række aktiviteter vi har haft i støbeskeen de sidste par måneder.

Sundhed, sikkerhed og ansvarlighed

Vores medarbejderes, samarbejdspartneres og kunders sundhed og sikkerhed er altafgørende! For at begrænse risikoen for spredning af virussen har vi på baggrund af sundhedsmyndighederne- og regeringernes retningslinjer i de lande vi opererer i indført de nødvendige foranstaltninger. Vi kan stadigvæk udføre vores arbejde fuldt forsvarligt!
 
Vi har instrueret alle vores medarbejdere i, hvordan de på bedste vis varetager, og sikre deres egen såvel som andres sikkerhed og sundhed. Vi har et øget fokus på at informere og påminde vores ansatte om, hvordan de bedst muligt agerer ansvarligt i denne tid. Vi har fremskyndet digitaliseringen af vores arbejdsprocesser for på den måde at holde social afstand. Vi er derfor gået over til at holde online-møder, når det er muligt med eksisterende såvel som potentielle kunder, medarbejdere såvel som leverandører – vi gør vores for at holde hjulene i gang. Vi forholder os positive og holder os løbende opdateret på situationen verden rundt, da den hele tiden ændrer sig!

Nyt logo på ”Industriens Hus”

Vores rebranding til Eryk betød ikke kun nyt navn, men også nyt logo, hvilket også gjaldt for vores logo på Industriens Hus – hovedkontor for Dansk Industri (DI). Industriens Hus er centralt placeret i hjertet af det normalt pulserende København med Tivoli og Københavns Rådhus som sine nærmeste naboer. For Eryk er DI en vigtig erhvervsorganisation, som gennem en aktiv indsats formår at sætte sine medlemmers interesser på den politiske dagsorden, samt at skabe synlighed for branchen nationalt såvel som globalt. Alt sammen er det med til at skabe bedre rammer for DI’s medlemmer, herunder også for Eryk.
 
Med store, hvide bogstaver slutter Eryk sig til andre store mærker så som Mærsk, Danfoss, Grundfos og Coloplast. Det er derfor med stolthed, at vores logo nu igen hænger vel placeret og i godt selskab på bygningens facade, og så endda på et af de mest krævende arbejdsmarkeder i Europa – det danske.
 
Klik her for at læse og se billeder. 

Sapcorda og Eryk - synergi for fremtiden

Sapcorda Services GmbH i Hannover, Tyskland, er en førende virksomhed inden for GNSS-tjenester (Global Navigation Satellite Systems), som korrigerer og forbedrer positionsdata. Disse data muliggør en større grad af nøjagtighed for positionering, hvilket åbner op for en mere sikker og mere pålidelig kørsel af selvkørende biler, busser, droner samt andre positionskritiske enheder. Vi har fornyeligt indgået samarbejdet omkring et pilotprojekt, og har allerede modtaget positiv feedback.
 
Volker Mell, Sapcordas Infrastructure Asset Manager siger:
 
Som pionerer indenfor de nye typer GNSS-tjenester er vi nødt til at være foran på markedet og levere pålidelige løsninger. Vi er glade for at kunne konkludere, at samarbejdet med Eryk (dengang BIC Electric) muliggør dette. Det fungerer bare.
 
Læs hele historien på vores hjemmeside.
 
 
         En af fordelene ved projektet: Rig mulighed for sightseeing.

POSEJDON – vores nye kontor i ”næsten” Co2-neutral bygning

I midten af marts flyttede vi vores polske kontor fra Baltic Business Park til bygningen Posejdon i centrum af Szczecin. Bygningen, der både rummer to hoteller og en række andre virksomheder, er bygget efter høje standarder indenfor bæredygtigt byggeri, og er det største projekt af sin art i Polen. F.eks. var CO2-udledningen under opførelsen af bygningen 76% lavere, sammenlignet med lignende bygninger bygget efter traditionelle teknikker. Driftsmæssigt vil bygningen også efterlade et reduceret CO2-fodaftryk, hvilket alt sammen er i god overensstemmelse med vores egen CSR-politik.
 
Vores nye adresse: Brama Portowa 1, 70-225 Szczecin, Poland
 
I kan læse mere om Posejdon samt vores nye kontor på vores hjemmeside.
Afmeld nyhedsbrev